Jeg blev opereret for glioblastom midt dec. Afslutter 30 strålebehandlinger om 2 dage, dernæst pause i 4 uger før fortsat kemobehandling i 5 dage med 23 dages pause derefter
Vil gerne vide om behandlingsresultaterne er bedret gennem de senere år?
Med venlig hilsen
Kære spørger,
Der er inden for glioblastom-behandling, overordnet set, desværre ikke sket de store fremskridt de sidste mange år.
Behandlingen er uændret multidisciplinær, hvor bedste overlevelse nås ved maximal sikker kirurgisk fjernelse efterfulgt af behandling med stråleterapi og kemoterapi (temodal).
Den gennemsnitlige overlevelse har desværre ikke ændret sig de sidste mange år. De mange forskellige eksperimentelle behandlinger (forsøg) har endnu ikke vist sit værd.
Med venlig hilsen
Mads Hjortdal Grønhøj
Er du stødt på ord, du ikke forstår, kan du måske finde svar i ordlisten
Er du hjernetumorpatient eller pårørende, kan du spørge HjernetumorForeningens tilknyttede eksperter om sygdommen.
Der findes forskellige typer hjernetumorer, og de behandles forskelligt. Symptomerne afhænger af, hvor tumoren sidder.