(AFLYST) Fyraftensmøde - Hjernetumor og neurorehabilitering

Dato/tid:
2. november 2020 17:00 - 20:00

OBS: Dette møde er aflyst pga. COVID-19

En ergoterapeut fortæller om mulighederne for rehabilitering af kognitive udfald, og en hjernetumorpatient deler tanker om diagnosen, om hjerneoperationen og om livet bagefter, herunder rehabilitering af netop kognitive skader. 

Ergoterapeut Mette Brandi vil fortælle om de muligheder der er for rehabilitering af de kognitive skader, der ofte følger med operation og strålebehandling af hjernetumor. Hvor foregår rehabiliteringen, hvem forestår den og hvad kan der tilbydes. Mette fortæller med udgangspunkt i Aarhus Kommunes Neurocenters tilbud, men kommer også ind på, hvad og hvordan man selv kan træne de kognitive deficits. 

Kulturjournalist og forfatter Niels Frid-Nielsen vil i en samtale med HjernetumorForeningens formand Karen Risgaard give os indblik i sine tanker og oplevelser, da han i 2012 fik konstateret en hjernetumor, blev opereret på Rigshospitalet og efterfølgende fandt tilbage i livet. Niels Frid-Nielsen har skrevet en bog om forløbet ”I en tynd tråd – om at leve med en alvorlig sygdom”, der udkom på Gyldendals Forlag i foråret 2020.

Der vil blive lejlighed til at stille spørgsmål til både Mette Brandi og Niels Frid Nielsen.

Alle hjernetumorpatienter, deres pårørende og interesserede fagpersoner er meget velkomne til arrangementet.

Foreningen er vært ved et let måltid mellem de to programpunkter.

Deltagelse er gratis, men tilmelding er nødvendig. Begrænset deltagerantal. Ved overtegning gives fortrinsret til foreningens medlemmer.

Arrangør: HjernetumorForeningen

Adresse:
MarselisborgCentret
Bygning 8, 1. sal
P.P Ørums Gade 11
8000 Aarhus C

Kontaktperson


Karen Risgaard

81 91 92 08

formand@hjernetumorforeningen.dk