Jeg er usynligt handicappet

29-03-2022
Skrevet af Pia Overgaard, hjernetumorpatient.

Jeg kan ikke længere skabe overblik, som jeg var så god til før 
Jeg kan ikke tage beslutninger, det kræver jo overblik 
Jeg kan ikke koncentrere mig i ret lang tid ad gangen 
Jeg kan ikke huske, hvad jeg får at vide 
Jeg kan slet ikke finde vej – gps’en længe leve 
Jeg er hjerneskadetræt 
Jeg bliver hurtigt ”Pia fire år” 
Jeg skal sove til middag hver dag 
Jeg er i tvivl, om det bliver bedre 

Er afhængig af andre 
Har heldigvis tillid til alle omkring mig 
Tror på det 
Men vil også gerne kunne selv 
Det øver jeg mig på 

Jeg er stadig struktureret 
Er god til at føre lister 
Er god til at føre kalender og huskelister 
Skriver ting ned i mine noter, for eksempel mine nye naboers familie 
Skal skrives hurtigt ind, inden jeg har glemt det 
Så læser jeg det op, så jeg får det at vide igen 
Jeg glemmer det så igen, men på et tidspunkt hænger det vel fast? 
Jeg kan i hvert fald lade, som om jeg husker, hvad jeg har fået at vide

Pia

Det er vigtigt for mig, at ingen ser, hvor slemt jeg har det 
Jeg er jo stadig mig, som jeg var engang – eller, det må gerne se sådan ud 
 
Læs hele Pias fortællingen i bogen ”Hjernetumorfortællinger”

Vil du gerne købe bogen?
Forside Hjernetumorfortællinger

Bogen "Hjernetumorfortællinger - Når livet slår knuder" kan bestilles hos din lokale boghandler eller hos online boghandlere.

Vejledende udsalgspris er 249 kr.

Find bogen online