Der er tegn på tumorceller igen 5 år efter operationen. Kan jeg få hjælp af en neuropsykolog?

10-04-2019

Spørgsmål: 

Det korte svar er, at man ikke har ret til at se en neuropsykolog. Et længere svar er, at det kommer an på mange ting, herunder hvad formålet er (vurdering, genoptræning, samtaler eller andet), og hvad man fejler.

Inden for sundhedsvæsenet er der mestendels ansat neuropsykologer på neurologiske afdelinger og i neurologiske ambulatorier. De arbejder i grove træk med at vurdere, om der er et genoptræningsbehov, ligesom de kan være med til at stille en diagnose. Det er den behandlingsansvarlige læge i den neurologiske afdeling, der henviser patienter til neuropsykologen. Der er også ansat neuropsykologer på flere genoptræningssteder, men der er det det enkelte genoptræningssted, der henviser til en neuropsykolog.

Hvis du vil vide, hvordan det fungerer i din kommune, så kan du kontakte din kommunale hjerneskadekoordinator og høre nærmere (find navn og telefon-nummer på socialstyrelsens hjemmeside). Hvis du er tilknyttet en neurologisk eller neurokirurgisk afdeling, så kan du der spørge din behandlingsansvarlige læge, om der er nogle muligheder lige der.

Mvh
Christina Malling Engelmann, neuropsykolog

Ord du ikke forstår?

Er du stødt på ord, du ikke forstår, kan du måske finde svar i ordlisten

Spørg vores hjernetumor-eksperter

Er du hjernetumorpatient eller pårørende, kan du spørge HjernetumorForeningens tilknyttede eksperter om sygdommen. 

Send dit spørgsmål til vores eksperter

Hjernetumorer er forskellige

Der findes forskellige typer hjernetumorer, og de behandles forskelligt. Symptomerne afhænger af, hvor tumoren sidder.

Få mere at vide om hjernetumorer