Jeg har fået meningeom og min mand har Alzheimers. Hvor kan vi få hjælp?

25-08-2020

Spørgsmål:

Hej, jeg har fået konstateret et lille meningeom i højre side i hjernehinden. Det er lille 13 mm gange 11 mm. Jeg har en mand med alzheimers, som er moderat til svær, og jeg har meget svært ved at overskue situationen, da jeg i forvejen er hjertepatient og døjer med mange smerter efter en ulykke i 2003. Jeg er på førtidspension.

Hvor søger jeg hjælp til os?

Svar: 

Kære spørger
 
Du nævner ikke, hvad du gerne vil søge hjælp til, men jeg vil foreslå dig at kontakte en visitator i kommunen. Denne kan hjælpe med at afdække jeres behov, da det for mig lyder som om, du har en vanskelig opgave i forhold til din mand. Måske har I brug for praktisk hjælp i hjemmet og måske noget afløsning, så du har mulighed for at komme ud af huset engang imellem, f.eks. til læge, frisør, tandlæge eller lign. 

Jeg håber, du finder en løsning på de udfordringer, I har.

Hvis du har yderligere spørgsmål, er du naturligvis velkommen til at kontakte mig igen. 

Bedste hilsner
Bente Toth Mouritzen, socialrådgiver

Få hjælp fra vores socialrådgiver

Socialrådgiver Bente Toth Mouritzen er tilknyttet HjernetumorForeningen og svarer på spørgsmål om dine rettigheder som patient eller pårørende. 

Send dit spørgsmål til vores socialrådgiver

Spørg vores hjernetumor-eksperter

Er du hjernetumorpatient eller pårørende, kan du spørge HjernetumorForeningens tilknyttede eksperter om sygdommen.

Send dit spørgsmål til vores eksperter