Fra Frid: Målet er et godt, leve værdigt liv

24-08-2016
Den ansete britiske neurokirurg Henry Marsh øser i sin bog, Gør Ikke Skade (forlaget don max, 2016) af et langt livs erfaringer som én, der åbner hjerner og fjerner dårligdom.

Den ansete britiske neurokirurg Henry Marsh øser i sin bog, 'Gør Ikke Skade' (forlaget don max, 2016) af et langt livs erfaringer som én, der åbner hjerner og fjerner dårligdom.

Enhver der har fået diagnosticeret en tumor i hjernen og fået den fjernet igen, har været i hænderne på en neurokirurg. Jeg har selv været dér, indlagt og opereret på Rigshospitalet i København.

Som optakt til sin bog, hvor han gennemgår en række operationer, citerer Marsh Kirurgiens Filosofi, der udkom i 1951: “Hver eneste kirurg bærer i sig en lille kirkegård hvor han fra tid til anden går hen for at bede - et sted helliget bitterhed og fortrydelse hvor han er nødt til at søge en forklaring på sine fiaskoer”.

Marsh ved fra sin egen praksis, at man må operere for at blive en god kirurg. Og at enhver operation rummer risikoen for fiasko. Men kirurgen må rejse sig igen og operere videre. Kun på den måde kan han lære af sine fejltagelser. Derfor bærer selv den bedste kirurg rundt på en kirkegård.

Marsh forklarer også meget overbevisende, hvorfor kirurgen må være både empatisk og distanceret. Han eller hun må leve sig ind i patientens angst, men må også være distanceret og professionel nok til at se bort fra alle udenomsværker, når operationen kræver den fulde koncentration. Hjernekirurgen står trods alt med liv og død i hænderne.

På en meget fin måde fortæller Marsh om det intime blik, han får ind i de patienter, han opererer i hjernen. En af hans centrale pointer er, at læger uddannes til at fikse sygdomme. Men at målet med en operation er helbredelse - eller endnu bedre: Tilbagevenden til et godt, leve værdigt liv. Et langt liv med hjerner mellem hænderne har lært Henry Marsh, at målet ikke er operation, men helbredelse. Den indsigt er værd at tage med.

Vores ambassadør fortæller om livet med en hjernetumor

Niels Frid-Nielsen er ambassadør for HjernetumorForeningen. Niels skriver indlæg om livet med en hjernetumor, som du kan finde her i nyhedsoversigten.

Se alle Niels' indlæg

Få vores nyhedsbrev

HjernetumorForeningens nyhedsbrev udsendes 4 - 6 gange om året. Vi skriver om livet med en hjernetumor, beretter om ny forskning og nye behandlingstiltag samt informerer om foreningens kurser, netværksgrupper og øvrige aktiviteter.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

 
Tilmelding nyhedsbrev

HjernetumorForeningens nyhedsbrev udsendes 4 - 6 gange om året. Vi skriver om livet med en hjernetumor, beretter om ny forskning og nye behandlingstiltag samt informerer om foreningens kurser, netværksgrupper og øvrige aktiviteter.

Ja tak, tilmeld mig