Fra Frid: Overvågning i corona-krisens tegn

Sundhedsmyndighederne vil få et overblik over smittens udbredelse og helt konkret, geografisk hvor den er foregået.

Så vidt jeg forstår bliver ordningen frivillig og kun borgere over 15 år vil blive opfordret til at bruge den.

Overvågningen af danskerne vil foregå i  en tilnærmet, kodet såkaldt "pseudomiseret" form.

Det lyder jo som en win-win situation: Vi giver myndighederne information om vores private færden. Til gengæld får vi og fællesskab større viden om smittespredningen.

Jeg er ikke hysterisk, når det kommer til overvågning for sundhedens skyld. Hvad gør man ikke for at undgå smitte og sygdom?

Jeg er også indstillet på at betale en pris - i form af overvågning - for at sundhedsforskere kan udføre statistik, research og tjek, der kan forebygge og helbrede sygdom.

Men spørgsmålet er, hvor høj prisen bliver? Og om vi betaler en rimelig pris for sundheden her i Danmark?

Forskere har gjort opmærksom på, at det er vigtigt, at den nye app ikke bliver en glidebane, der gør det nemt for myndighederne at spore alle mulige overtrædelser af love og bestemmelser. Vi må kunne være trygge ved, at myndighederne ikke falder for fristelsen til at bruge data fra appen til at spore eller kontrollere uberettiget brug af sommerhus, om man reelt er enlig og den slags forseelser på kanten af loven.

Myndighederne må overholde "kontrakten" med borgerne om ikke unødigt at bryde ind i privatsfæren. Ellers vinder man ikke vores tillid, sådan at man også kan bruge metoden med en app i fremtiden.

Det siger sig selv, at den nye app kun er tiltænkt sporing af corona-smitte.

Professor Mette Hartlev skriver i antologien "Eksponeret - grænser for privatliv i en digital tid" (Gads forlag, 2018): "I mange år var fortrolighedsprincippet og sundhedspersoners tavshedspligt omdrejningspunktet for beskyttelse af sundhedsdata. Patienten betroede sig til lægen, og lægen værnede om denne fortrolighed. I dag har sundhedsvæsenet udviklet sig til en kompleks organisme med en række forskellige behandlingsinstitutioner og specialiserede behandlingstilbud, som kan være involveret i behandlingen af den enkelte patient."

I den nye komplekse og digitale virkelighed i dagens sundhedsvæsen er der brug for at etablere en ny form for fortrolighed, eller pejlemærke for omgangen med fortrolig viden.

I Danmark lægger man vægt på patientens samtykke, når der videregives helbreds oplysninger; men Mette Hartlev skriver, at der er "behov for at balancere borgernes rettigheder i forhold til deres sundhedsdata over for hensynet til at kunne levere en kvalificeret patientbehandling."

Digitaliseringen er nødvendig for udviklingen af et bedre sundhedsvæsen, sundhedsdata er vigtige i uddannelsen af unge læger og for den sundhedsvidenskabelige forskning.

Lige nu intensiveres brugen af sundhedsdata til behandling og forskning. Derfor er det også nu vi skal værne effektivt om den enkeltes selvbestemmelsesret og privatliv.

Vi må med andre ord sikre os, at den "pseudomiserede" virkelig sløres så effektivt, at det ikke går ud over vores værdighed som demokratiske borgere.

Det er blevet sagt om corona-krisen, at den økonomisk og politisk vil være lige så skelsættende som Anden Verdenskrig.

Digital overvågning og kontrol er måder, man kan imødegå store kriser og terrortruslen på, men netop derfor er det vigtigt, at vi husker og beskytter det enkelte menneskes frihed, når digitaliseringen tromler frem i et stadigt mere effektivt sundhedsvæsen.