Fra Frid: Peter Høeg udfordrer lægevidenskaben

11-09-2018
Hjernetumorforeningens ambassadør læser Peter Høegs nye roman ind i en sundshedspolitisk sammenhæng og efterlyser hjernescannere, der tager hensyn til menneskelige følelser.

I romanen “Gennem dine øjne” (udkommer den 14. september 2018) fortæller Peter Høeg om en ny, epokegørende form for hjernescanning, der inddrager patientens oplevelser og erfaringer og dermed bereder det ene menneske for et dybere møde med det andet.

I romanen oplever vi, hvordan den nye MRI scanner gør det muligt for mennesker at mødes mere direkte uden omsvøb. Og måske også opløse fortrængninger, der har været slettet af hukommelsen siden barndommen.

I romanen har en af hovedpersonerne været ude for et trafikuheld som barn. Efter uheldet mistede hun hukommelsen, men efter en række fælles oplevelser ved scanneren med romanens anden hovedperson begynder hendes erindring om barndommen at vende tilbage. Romanens hovedperson og fortæller kommer i kontakt med disse svimlende muligheder, da en barndomsven har forsøgt at begå selvmord og vores fortæller nu undersøger muligheder for at forebygge, at vennen begår nye selvmordsforsøg.  

Høegs roman undersøger, hvad der sker, når vi ved hjælp af en avanceret hjernescanner kan se hinandens bevidsthed uden filter og censur.

I romanen fortæller lederen af Institut for Neuropsykologisk Billeddannelse om den nye MRi scanner: “Det vi ved her, er at gøre noget medicinen aldrig før har gjort. Vi er ved at indlede en samtale mellem klientens oplevelse af sig selv og det vores måleinstrumenter registrerer om hans biologi. Når han beskriver en oplevelse af indre kaos, når han genkalder sig erindringer hvor dette kaos var til stede, så kan vi se at mønstret af hjernebølger ændres. At stofskiftet ændres. At hjerterytmen forandres, blodtrykket, hormonproduktionen hudens ledningsevne. Vi ved ikke hvorfor det er sådan. Men ved at give disse målbare forandringer et grafisk udtryk, dette lysdisplay, og ved at tone det efter klienternes erfaringer, skaber de selv, med vores hjælp, et kort hvormed de kan se dybere ind i sig selv end de ellers har nogen mulighed for. Siddende overfor dette tredimensionelle billede af sig selv kan de derefter, sammen med os, gå ind i dette kort. Det er sådan det føles. Som om kroppen og bevidstheden begynder at blive gennemsigtige. Tilgængelige”.

Senere uddyber lederen af klinikken beskrivelsen af MRI scanneren med disse ord:”Vi er begyndt at gøre følelseslivet og de biologiske processer synlige. Vi har løsnet firewall’en mellem mennesker”.

Der er selvfølgelig tale om fiktion langt hen ad vejen, men ligesom MR scanneren var et spring frem fra CT scanneren, er MRI scanneren nu i Høegs roman et spring fremad teknologisk og menneskeligt.

Vi er nok mange, der har prøvet at føle os fremmedgjorte i forhold til  teknologien, når vi lå i en MR scanner. Jeg forstår i hvert fald umiddelbart drømmen om en scanner, der kunne tage vores angst og bekymring i betragtning og dermed bløde blokeringer og fortrængninger op.

Fremmedgørelsen i MR scanneren handler meget om de billeder, der dannes på kort, som fortæller om hjernens tilstand. De er en slags domme, der ikke er til diskussion. Anderledes er det med MRI scanneren i “Gennem dine øjne”: “Det var ikke mere bare et kort. Det var en fortættet atmosfære af kaotiske følelser, tanker og fysiske sansninger. Det var som trådte jeg direkte ind i et andet menneske”, fortæller romanens hovedperson, der på den måde kommer nærmere personen inde i scanneren.

“Vi har forfinet de scanningsmetoder der findes, og med den forfinelse har vi etableret en procedure hvormed det er muligt for to mennesker at gå direkte ind i hinandens bevidsthed. At gå igennem de firewalls i sindet der står i vejen for en dybere kontakt”. På den måde har vi “løftet neuropsykologien et afgørende skridt fremad”, argumenterer romanen.

Hovedperson og fortæller i “Gennem dine øje”  hedder Peter, hans mor kaldes “fru Høeg”, så der er belæg i teksten for at kalde det Peter Høegs mest personlige roman.

Romanens tanker om forholdet mellem mennesker - og mellem krop, hjerne og bevidsthed - stikker i hvert fald dybt i tænkeren Peter Høeg, der også har afprøvet flere af romanens tanker som praktisk pædagogik i to syvende klasser på Nr. Snede Skole.

“Enhver diagnose er en fortælling. Altid partiel og aldrig fuldstændig”, lyder det i romanen, der ligeledes beskriver fortiden som en konstruktion eller fabrikation.

Hvad betyder det?  I hvert fald at sandheden ikke er entydig, men noget vi skaber.

I mine øjne har Høegs roman direkte bud til dagens sundhedsdebat: For mere end noget andet har vi nu på dette sted i historien brug for en mere ligeværdig dialog mellem patienter og læger. Men mest af alt har vi brug for, at tilbageerobre teknologien, så den ikke er længere er noget, vi underkaster os, men derimod noget, vi bruger til at frigøre os.

Vores ambassadør fortæller om livet med en hjernetumor

Niels Frid-Nielsen er ambassadør for HjernetumorForeningen. Niels skriver indlæg om livet med en hjernetumor, som du kan finde her i nyhedsoversigten.

Se alle Niels' indlæg

Få vores nyhedsbrev

HjernetumorForeningens nyhedsbrev udsendes 4 - 6 gange om året. Vi skriver om livet med en hjernetumor, beretter om ny forskning og nye behandlingstiltag samt informerer om foreningens kurser, netværksgrupper og øvrige aktiviteter.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

 
Tilmelding nyhedsbrev

HjernetumorForeningens nyhedsbrev udsendes 4 - 6 gange om året. Vi skriver om livet med en hjernetumor, beretter om ny forskning og nye behandlingstiltag samt informerer om foreningens kurser, netværksgrupper og øvrige aktiviteter.

Ja tak, tilmeld mig