Hjælper behandling med avastin og irinotecan på et glioblastom grad 4, og er den kun livsforlængende?

06-07-2020

Spørgsmål:

Hjælper avastin og irinotecan på en glioblastom grad 4? Er det kun livsforlængende?

Min mand har fået to tilbagefald, opereret 3 gange og kan ikke opereres mere. Ovennævnte er det sidste, de kan tilbyde ham. Hvor lang tid vil han have tilbage?

Svar:

Behandling med Avastin og Irinotecan tilbydes som en livsforlængende behandling. Det er virksomt hos ca. 1/3 af de patienter med glioblastom, som behandles. Man kan ikke sige på forhånd, hvem det virker på, og hvem det ikke virker på. Dette vurderes derfor undervejs i behandlingen. Hvis ikke behandlingen viser effekt, ophøres der med den. For dem, hvor stoffet er virksomt, fortsættes behandlingen. Hvor længe behandlingen i givet fald er virksom er individuelt, men som nævnt er der tale om en livsforlængende behandling.

Mvh
Bo Halle, neurokirurg

Ord du ikke forstår?

Er du stødt på ord, du ikke forstår, kan du måske finde svar i ordlisten

Spørg vores hjernetumor-eksperter

Er du hjernetumorpatient eller pårørende, kan du spørge HjernetumorForeningens tilknyttede eksperter om sygdommen. 

Send dit spørgsmål til vores eksperter

Hjernetumorer er forskellige

Der findes forskellige typer hjernetumorer, og de behandles forskelligt. Symptomerne afhænger af, hvor tumoren sidder.

Få mere at vide om hjernetumorer

 
Tilmelding nyhedsbrev

HjernetumorForeningens nyhedsbrev udsendes 4 - 6 gange om året. Vi skriver om livet med en hjernetumor, beretter om ny forskning og nye behandlingstiltag samt informerer om foreningens kurser, netværksgrupper og øvrige aktiviteter.

Ja tak, tilmeld mig