Hvad kan man gøre ved bivirkninger efter stråler og prednisolon, og kan et meningeom grad 2 blive til grad 3?

18-01-2021

Spørgsmål: 

Hejsa,

Jeg har endt stråling og er nu ved at nedtrappe prednisolon meget langsomt. Men jeg har utrolig mange bivirkninger, som kvalme, ondt i hovedet, mavesmerter, ondt i benene og generalt træthed og ubehag. Jeg kan ikke rigtigt finde en forklaring på disse bivirkninger.

Kan man gøre noget ved det? For det er virkelig ikke nemt at være i live på den her måde.

Og hvor stor en chance er der for, at en meningeom grad 2 bliver til en grad 3?

Svar:

Jeg synes, at du bør kontakte din behandlende læge med alle de mange symptomer, du har. Det er dog ikke ualmindeligt at føle større søvnbehov, når binyrebarkhormon sættes ned.

Det er en sjælden begivenhed, at meningeomer skifter fra grad 2 til grad 3, så det ville jeg ikke umiddelbart bekymre mig for.

Med venlig hilsen
Christian Tersbøl Pinkowsky, neurolog

Ord du ikke forstår?

Er du stødt på ord, du ikke forstår, kan du måske finde svar i ordlisten

Spørg vores hjernetumor-eksperter

Er du hjernetumorpatient eller pårørende, kan du spørge HjernetumorForeningens tilknyttede eksperter om sygdommen. 

Send dit spørgsmål til vores eksperter

Hjernetumorer er forskellige

Der findes forskellige typer hjernetumorer, og de behandles forskelligt. Symptomerne afhænger af, hvor tumoren sidder.

Få mere at vide om hjernetumorer