Hvad kan man tilbyde min ven af behandling for glioblastom, når han ikke tåler kemo mere? Hvad er hans livsprognose?

Spørgsmål:

Min ven har et stort glioblastom i fase 4. Han har fået 6 ugers kemo og strålebehandling, men tåler ikke mere kemo - hans immunforsvarstal er for lave.

Hvad kan man nu tilbyde? Og hvad er hans livsprognose herfra? Han er 49 år og i rimelig god form. Han modtager behandling for epilepsi.

Svar:

Kære spørger

Det er som altid vanskeligt at spå om fremtiden, særligt når man ikke har alle informationer til rådighed.  

Men som du nok ved, så er glioblastom en sygdom, som vi har meget vanskeligt ved at helbrede. Så behandlingen har til formål at forlænge livet med god livskvalitet. 

At han har et ’stort glioblastom’ tolker jeg som, at sygdommen er fremskreden og at tumoren ligger på en måde, hvor man ikke mener at han ville have gavn af en operation på nuværende tidspunkt. 

Knoglemarven, som er det organ der laver blodets celler (herunder immuncellerne – de hvide blodlegemer), kan blive ’udtrættet’ på både kort og lang sigt, når man får kemoterapi.  

Svækkelse på kort sigt viser sig i blodprøverne, som man altid får taget før at en ny runde kemoterapi kan starte. Manglende gendannelse af immuncellerne på kort sigt kan medføre udsættelser i planlagt behandling. Det er slet ikke sjældent, at behandlinger udsættes med en eller flere uger. Vi tror ikke at det har betydning for prognosen at behandlingerne hos nogle blive udsat. Ofte er det jo et udtryk for, at man har modtaget den maximale dosis, som den raske krop kan tåle. 

Men knoglemarven kan også blive svækket og udtrættet på længere sigt, hyppigst hvis man har modtaget flere typer kemoterapi eller kemoterapi over længere tid. Der er intet, vi eller patienterne selv kan gøre i denne situation. Det er ikke mit indtryk, at patienterne selv oplever immunforsvaret som værende særligt dårligt (eksempelvis ved at de har mange eller alvorlige infektioner), men problemet er selvfølgelig, at behandlingsmulighederne oftest er udtømte. 

Når knoglemarven er alvorligt svækket vil man almindeligvis heller ikke kunne indgå i kliniske forsøg.

Når mulighederne for kræftbehandling er udtømte, flyttes fokus ofte over på at forbedre og optimere livskvaliteten. Lindrende behandling kan varetages af både neurologisk afdeling, egen læge og – i nogle tilfælde – palliativ afdeling. De behandlende læger kan hjælpe med at lægge en plan for hvor det skal foregå. 

Du har ikke skrevet om sygdommen er rolig fase lige nu eller om den vokser. Jeg gætter dog på, at sygdommen vokser, siden du skriver og siden spørgsmålet om behandling er blevet presserende. Med alle mulige forbehold er det dog desværre sådan, at mange (med selvfølgelig ikke alle) patienter i hans situation ville dø inden for 3-12 mdr. Det er vældig positivt – også for hans estimerede prognose – at han er i rimelig god form. Det er en vigtig såkaldt prognostisk faktor i alle situationer dvs. både når diagnosen stilles og ved tilbagefald. Det samme gælder hans relativt unge alder. Epilepsi spiller næppe nogen rolle for hans prognose på nuværende tidspunkt.  Se også tidligere besvarelser om prognostiske faktorer.

Jeg ønsker jer alt det bedste. 

Mvh
Søren Møller, kræftlæge

Ord du ikke forstår?

Er du stødt på ord, du ikke forstår, kan du måske finde svar i ordlisten