Hvilke stadier kommer man gennem, når man får fjernet hjernetumoren (psykisk og fysisk)?

Spørgsmål:

Hvad er de forskellige stadier, som man kommer i gennem, når man får fjernet tumoren i hjernen. Her tænker jeg på de psykiske, samt de fysiske tegn på, at det går den forkerte vej?

Svar:

Det er et stort spørgsmål, for der er stor variation fra person til person, og desuden har et sygdomsforløb med hjernetumor mange faser. Jeg kan primært svare ud fra min erfaring som fagperson. Gennem Hjernetumorforeningen vil du kunne komme i kontakt med andre, som har oplevet forløbet på egen krop, hvis du ønsker det. 

For mange patienter starter forløbet over uger til måneder med mere diskrete og ikke-specifikke symptomer, som først, når diagnosen er stillet, giver mening. Det kan dreje sig om episoder med hukommelsesbesvær, ændret adfærd, uforklaret besvimelse, hovedpine over længere tid osv. For mange kulminerer det så med et mere akut forløb evt. med et krampeanfald, en lammelse, sprogforstyrrelse, akut hovedpine med opkastninger osv. Under dette forløb rejses der mistanke om hjernetumor med én til flere scanninger, og diagnosen stilles ved operation (åben operation eller nåleprøve). 

For mange bedres symptomerne en del efter operationen og/eller efter start på prednisolon (binyrebarkhormon), og herefter påbegynder man efterbehandling på onkologisk afdeling i form af stråler og/eller kemoterapi. De fleste er kommet sig over det første følelsesmæssige chok, når de når til onkologisk afdeling og er udmærket i stand til at tale om- og forstå den forestående behandling. Mange bliver ’handlingsorienterede’ på dette tidspunkt og utålmodige for at komme i gang. Der går næsten ikke en dag i klinikken, hvor jeg ikke bliver dybt imponeret over den modstandskraft og styrke, som vores patienter kan mønstre, selv under deres livs største krise. Men jeg ved jo også, at usikkerhed og angst og indre kaos alligevel eksisterer hos mine patienter, og at vi under samtaler på hospitalet ofte kun lige skraber i overfladen.  

Længerevarende angst, stress og mentalt kriseberedskab kan føre til udvikling af regelret depression, og patienter med hjernetumor og deres pårørende er ingen undtagelse. Omkring 1/3 af alle med hjernetumor udvikler depression i løbet af sygdommen. Det er vigtigt at tale med de behandlende læger og sygeplejersker herom, for tilstanden er pinefuld, men mulig at behandle. Depression kan også opstå og forværres når som helst i forløbet - det er ikke betinget af, hvordan tumoren og behandlingen arter sig. For nogle patienter kan det opstå, når behandlingen er vel overstået, og man er overgået til et kontrolforløb. Det kan være svært for nogle at blot leve videre, som om intet var hændt, når de har gennemlevet deres livs største krise og herefter skal leve med frygten for tilbagefald. 

Ved tilbagefald af sygdommen (altså hvis den vokser op igen) kommer der ofte symptomer og forværring af symptomer, som var til stede på diagnosetidspunktet, dvs. da sygdommen startede. Mange kan opleve tiltagende træthed, stigende behov for prednisolon og svækkelse af færdigheder, således at de i stigende grad bliver afhængige af andre. Det medfører selvsagt også forværring af den psykiske tilstand - også hos de pårørende. Der kan være muligheder for støtte fra forskellige kanter, og både hospitalet og Hjernetumorforeningen kan hjælpe med oplysninger herom. 

Mvh
Søren
Kræftlæge

Ord du ikke forstår?

Er du stødt på ord, du ikke forstår, kan du måske finde svar i ordlisten