Jeg lider ofte af hovedpine, ondt i nakken, tinnitus og er træt bag øjnene. Kan det være tegn på en hjernetumor?

22-03-2021

Spørgsmål: 

Jeg er en ung fyr på 25 år, der ofte lider af hovedpine og ondt i nakken. Desuden er jeg ofte øm og træt bag øjnene, ligesom jeg også kan opleve tinnitus.

Jeg er af min praktiserende læge diagnosticeret med angst (sygdomsangst), men jeg er bange for, om mine symptomer skyldes en hjernesvulst?

Svar:

Der kan være rigtig mange forklaringer på hovedpine, som er et meget almindeligt symptom, også hos raske mennesker. Hvis man har en hovedpine gennem mere end en måned, som ikke umiddelbart kan forklares af f.eks. spændinger, dårligt syn, dårlig nattesøvn osv., bør man vurderes af en neurolog, herunder med stillingtagen til, om det kan være en hjernetumor.

Med venlig hilsen
Christian Tersbøl Pinkowsky, neurolog

Ord du ikke forstår?

Er du stødt på ord, du ikke forstår, kan du måske finde svar i ordlisten

Spørg vores hjernetumor-eksperter

Er du hjernetumorpatient eller pårørende, kan du spørge HjernetumorForeningens tilknyttede eksperter om sygdommen. 

Send dit spørgsmål til vores eksperter

Hjernetumorer er forskellige

Der findes forskellige typer hjernetumorer, og de behandles forskelligt. Symptomerne afhænger af, hvor tumoren sidder.

Få mere at vide om hjernetumorer