Hvilke forløb kan jeg forvente, at en terminal hjernetumorpatient skal igennem?

Spørgsmål:

Min mor er erklæret terminal efter en operation for glioblastom, hvor hun desværre efterfølgende fik en hjerneblødning i forbindelse med såret, og derfor ikke er i stand til at modtage behandling. Det er 2,5 måned siden, og da hun kom hjem for en måned siden, viste scanningen at tumoren allerede var i vækst igen. Kan I svare på, hvordan er forløb kan se ud den sidste tid? F.eks. hvilke symptomer vi kan forvente, og hvornår man kobler palliativt team på? På forhånd tak

Svar:

Til spørgeren

Det er vanskeligt at spå om, hvilke symptomer, man kan opleve i den sidste tid med et glioblastom. Ofte hænger symptomerne sammen med, hvor i hjernen tumoren sidder og derfor kan det i nogen grad ligne de symptomer, man havde, da sygdommen blev opdaget (eksempelvis lammelser eller talebesvær eller initiativløshed). Men ofte oplever man i de sidste måneder et gradvist tab af funktioner og man bliver i stigende grad afhængig af hjælp til dagligdags funktioner.

Til slut opholder man sig i seng eller på sofaen det meste af tiden. Initiativet og kræfterne svinder ind. Man sover en større og større del af dagen og til sidst sover man hele tiden. Smerter og voldsom hovedpine er ikke så almindeligt. Den syges evne til at sanse og mærke sin situationen svækkes. Jeg synes, at man kan betragte dette som en af de få nådige ting ved et glioblastom. Således har vi fagpersoner ofte indtryk af, at det er de pårørende, som er mest forpinte.

Døden kommer sjældent pludseligt, for som nævnt kan man observere, at den syge sover mere og mere og til sidst sover ind. Det er normalt ventet og udramatisk. Hvor længe dette strækker sig over er individuelt. Men en person, der ikke længere indtager væske, lever sjældent mere end et par døgn. Væske og føde tilført udefra med sonde eller drop i blodåren har dog ingen lindrende virkning og er til mere skade end gavn.

Palliative afdelinger varetager det, man kalder højt specialiseret palliation, dvs. en samlet symptombyrde og situation, som er for kompleks eller omfattende til at egen læge i samarbejde med hjemmesygeplejen kan forventes at kunne klare det. Det er ikke alle patienter med hjernetumor i terminalt stadium, som vil have behov for en palliativ afdeling. Men hvis man har mange og/eller komplekse symptomer, hjemmeboende børn eller vanskelige sociale forhold eller andre behov for specialiseret støtte (f.eks. hvis man ønsker at dø i hjemmet), kan det i nogle tilfælde være en god mulighed. Det kan man drøfte med sin læge på hospitalet eller med sin praktiserende læge.

Jeg ønsker jer alt det bedste.

Mvh
Søren Møller, kræftlæge

Ord du ikke forstår?

Er du stødt på ord, du ikke forstår, kan du måske finde svar i ordlisten