Kender man her i Danmark til forskning i vaccine mod lavgradshjernetumorer?

19-12-2019

Spørgsmål:

Det fremgår på amerikanske hjemmesider, at man er igang med at udvikle en såkaldt anti-IDH1-vaccine mod lavgradsgliomer. Er der kendskab til det i Danmark og er danske forskere involveret i dette arbejde?

Svar:

Ja, vi har kendskab til man forsøger at udvikle lægemidler rettet mod IDH-1 enzymet (som er muteret i lavgradsgliomer, oligodendrogliomer og visse anaplastiske astrocytomer) og til andre strategier rettet mod IDH-1, såsom vacciner. På Rigshospitalet har vi tidligere deltaget i afprøvningen af et sådant lægemiddel, men det forsøg er ikke længere aktivt.

Der er også en lang række andre vacciner under udvikling, som er rettet mod hjernetumorceller og de specielle karakteristika, de kan have på overfladen. 

Men aktuelt kender jeg ikke til at der foregår kliniske forsøg i Danmark som undersøger effekten af vacciner mod hjernetumorer, herunder dem som er baseret på det muterede IDH-1 enzym.

Med venlig hilsen

Søren Møller, kræftlæge

Ord du ikke forstår?

Er du stødt på ord, du ikke forstår, kan du måske finde svar i ordlisten

Spørg vores hjernetumor-eksperter

Er du hjernetumorpatient eller pårørende, kan du spørge HjernetumorForeningens tilknyttede eksperter om sygdommen. 

Send dit spørgsmål til vores eksperter

Hjernetumorer er forskellige

Der findes forskellige typer hjernetumorer, og de behandles forskelligt. Symptomerne afhænger af, hvor tumoren sidder.

Få mere at vide om hjernetumorer