Min svimmelhed bliver hele tiden værre, men lægerne kan ikke hjælpe. Hvad gør jeg?

17-04-2020

Spørgsmål:

Mere end 1 års udredning:

"En 8 mm stor, solid, skarpt afgrænset rumopfyldende proces beliggende på venstre side af cerebellopontinvinklen i kontakt med venstresidig transcisternalt forløb af nervus trigeminus genfindes med homogen kontrastopladning."

Lægerne på mener ikke, at denne ‘proces’ har noget med min svimmelhed at gøre, men den er stærkt tiltagende og min praktiserende læge kan ikke hjælpe. Håber meget, at I har en ide til, hvordan jeg kommer videre.

På forhånd tak :-)

Svar:

Ud fra beskrivelsen af processen lyder der til at være tale om et meningeom, der er 8mm og er i kontakt med følenerven til ansigtet på venstre side. Jeg er enig med de læger, du har talt med. Det er ikke sandsynligt, at der er en sammenhæng mellem processen og din svimmelhed med den nuværende størrelse og placering af processen. Hvis processen trods den lille størrelse lå længere nede i tilknytning til høre/balancenerven, var det derimod sandsynligt.

Mvh
Bo Halle, neurokirurg

Ord du ikke forstår?

Er du stødt på ord, du ikke forstår, kan du måske finde svar i ordlisten

Spørg vores hjernetumor-eksperter

Er du hjernetumorpatient eller pårørende, kan du spørge HjernetumorForeningens tilknyttede eksperter om sygdommen. 

Send dit spørgsmål til vores eksperter

Hjernetumorer er forskellige

Der findes forskellige typer hjernetumorer, og de behandles forskelligt. Symptomerne afhænger af, hvor tumoren sidder.

Få mere at vide om hjernetumorer