Mine migræneanfald er blevet hyppigere og hyppigere - kan det skyldes min hjernetumor?

22-03-2021

Spørgsmål: 

Jeg er en 49-årig kvinde, der fik konstateret en hjernetumor i 2019, kilebensmeningeom kategori 2 bag højre øje.

Jeg blev scannet i 2014 og 2016, hvor tumoren kan ses, men ikke blev opdaget. Jeg har derfor fået medhold i en sag hos Patienterstatningen. 

Mit spørgsmål drejer sig om min migræne, som jeg har haft, siden jeg var 25 år. Indtil 2016-2017 var det 2-3 dage om måneden, altid omkring menstruationen, men fra 2016-17 blev det hyppigere og hyppigere, og de sidste år var jeg oppe på 20 anfald om måneden.

Jeg fik i 2016 også et anfald af Hortons hovedpine og har haft i alt 4 siden.

Mit spørgsmål er, om det kan være pga. tumoren, der også vokser i nerverne og ikke har kunne fjernes helt, at min migræne er eksploderet, eller om jeg kan gå ud fra, at det var sket alligevel, hvis jeg ingen tumor havde haft?

Svar:

Migræne er en sygdom, som diagnosticeres stort set på baggrund af de symptomer, patienten beskriver overfor lægen. Hvis symptomerne varer ml. 4 og 72 timer, består af halvsidig, dunkende hovedpine med forværring ved aktivitet, lys- og lysskyhed og samtidig kvalme og andre almensymptomer, så er det ”klassisk” migræne. Der kan også være varselssymptomer, og så kalder man det ”migræne med aura”. Så findes der en række variationer af symptomer, som man stadig kalder migræne.

Jeg ville ikke forvente en forværring af migræne på baggrund af meningeom. Der er enkelte tilfælde i litteraturen, men da er det ”nye hovedpiner” og ikke 25-års migrænehistorie, som din.

Der kan være hovedpine pga. meningeom. Det er hyppigt forekommende, så jeg tænker, at man bør overveje denne sammenhæng også, udover forværring i anfaldshyppighed og/eller klyngehovedpine.

Med venlig hilsen
Christian Tersbøl Pinkowsky, neurolog

Ord du ikke forstår?

Er du stødt på ord, du ikke forstår, kan du måske finde svar i ordlisten

Spørg vores hjernetumor-eksperter

Er du hjernetumorpatient eller pårørende, kan du spørge HjernetumorForeningens tilknyttede eksperter om sygdommen. 

Send dit spørgsmål til vores eksperter

Hjernetumorer er forskellige

Der findes forskellige typer hjernetumorer, og de behandles forskelligt. Symptomerne afhænger af, hvor tumoren sidder.

Få mere at vide om hjernetumorer