Få hjælp fra vores socialrådgiver
Socialrådgiver Bente Toth Mouritzen er tilknyttet HjernetumorForeningen og svarer på spørgsmål om dine rettigheder som hjernetumorpatient eller pårørende.
Spørgsmål og svar om dine rettigheder
Rådgivningen er gratis og socialrådgiveren er uvildig. Dine oplysninger behandles fortroligt, og du er garanteret anonymitet.
Bente Toth Mouritzen, socialrådgiver
Jeg er uddannet socialrådgiver og har i mange år arbejdet indenfor sundhedsvæsenet. Jeg er ansat på Vejle Sygehus, Onkologisk afd., og har tidligere arbejdet med senhjerneskadede på Hammel Neurocenter, i Region Midt og i Hjernesagen.
Jeg har flere gange undervist på HjernetumorForeningens seminarer, ligesom jeg har undervist på kurser og konferencer for både senhjerneskadede og offentlige myndigheder. Jeg er også frivillig rådgiver på Smertelinjen, som er en telefonrådgivning for kroniske smertepatienter under FAKS.