“Hvor går I hen med jeres problemer?” spørger Dan. Dan er gift med Lotte, som har en hjernetumor. Han er mødt op i en netværksgruppe for pårørende for at snakke med andre pårørende i samme situation.
Mange mennesker oplever, at en stor del af deres identitet er forbundet med deres arbejde, og både fra en selv og fra samfundets side er der også en forventning om, at man er i arbejde og yder sit bidrag til velfærdssamfundet.
Når en forælder bliver alvorligt syg, rammer det også børn og unge i familien. Deres livssituation ændrer sig og angsten for at miste deres syge mor eller far skaber utryghed.
Dansk resumé af forskningsartikel: “Impact of meningioma surgery on use of antiepileptic, antidepressant, and sedative drugs: A Swedish nationwide matched cohort study”
Selv efter en vellykket hjernetumoroperation kan det være en udfordring at vende tilbage til arbejdet og få det hele til at fungere som før. Mange døjer med træthed, søvnproblemer, hukommelses- og koncentrationsbesvær, angst og depression, også mange år efter operation og behandling.
Det kunne lyde som indledningen på en positiv historie, men det er næppe, hvad hovedpersonen i en af Hjernetumorforeningens små videoer mener om livet med en hjernetumor. Det har store omkostninger at blive ramt af en hjernetumor, og det er, hvad filmene har fokus på.
I en af de små film, som Hjernetumorforeningen har produceret, og som er tilgængelige på foreningens hjemmeside, ligger fokus på samtalen med neurokirurgen efter operation i hjernen. Ved en sådan samtale vil patienten typisk få besked om operationen, svar på vævsprøver og hvordan en evt. prognose vil være.
Samarbejdet om hjernetumorpatienter i Nordjylland forbedres, og vi beretter fra Kræftforskningsdagene samt DCCC-konference om ny forskning på hjernetumorområdet.
“Så må vi se, om jeg har min forstand, når jeg kommer tilbage”, siger en kvindelig patient til personalet på den neurokirurgiske afdeling, da hun bliver kørt ned til operationen.
“Hvert år får ca. 1.600 en hjernetumordiagnose herhjemme”, forklarer Hjernetumorforeningens formand Karen Risgaard, da hun bliver bedt om at fortælle, hvorfor HjernetumorForeningen er blevet filmproducer.
Er det virkelig muligt at finde tilstedeværelsen af hjernetumor i en blodprøve? Læs om det i nyhedsbrevet, ligesom du også i denne udgave af nyhedsbrevet kan se den nyeste version af WHO’s klassifikation af hjernetumorer.
I dette nyhedsbrev fra IBTA kan du læse om den store internationale undersøgelse, IBTA har iværksat for at finde ud af, om Covid-19 har indvirket på behandlingen af hjernetumor i de forskellige lande.
Brain Tumor Patients' Charter of Rights - Hjernetumorpatienters charter om rettigheder - er udarbejdet for at imødegå uligheder for patienter med hjernetumor på tværs af alle lande. Det er også udarbejdet for at stimulere til debat og diskussion.
Tilmelding nyhedsbrev
HjernetumorForeningens nyhedsbrev udsendes 4 - 6 gange om året. Vi skriver om livet med en hjernetumor, beretter om ny forskning og nye behandlingstiltag samt informerer om foreningens kurser, netværksgrupper og øvrige aktiviteter.