Kan jeg få bevilliget hjælp til min mor, hvis jeg inviterer hende med på en ferie i Danmark?

06-11-2023

Spørgsmål:

Min mor er på plejehjem pga. hjernetumor, som gør, at hun har brug for hjælp døgnet rundt til alting. Vi vil gerne invitere hende på ferie et sted på Sjælland i en dertil indrettet handicapbolig. Vi har fundet nogle mulige steder, som er indrettet til kørestolsbrugere med behov for fx loftlift til at kunne komme fra kørestol til seng og tilbage igen. Men vi har brug for 2 professionelle hjælpere til at passe hende. Kan man købe det eller få det bevilget? 

På forhånd tak for svar. 

Svar: 

Kære spørger 
 
Når din mor bor i plejebolig, har hun ret til at få hjælp, hvis hun midlertidigt tager ophold i en anden kommune. Dvs. at I kan få hjælp til at passe hende, hvis I skal i sommerhus. I skal være opmærksomme på, at det er den midlertidige kommunes serviceniveau, der er gældende, hvilket kan betyde at hjælpen kan være anderledes end i hendes hjemkommune. 

Såfremt I ønsker at gøre brug af hjemmehjælpen i en anden kommune, skal I kontakte visitator, hvor din mor bor. 

Bedste hilsner 

Bente Toth Mouritzen 
Socialrådgiver 

Få hjælp fra vores socialrådgiver

Socialrådgiver Bente Toth Mouritzen er tilknyttet HjernetumorForeningen og svarer på spørgsmål om dine rettigheder som patient eller pårørende. 

Send dit spørgsmål til vores socialrådgiver

Spørg vores hjernetumor-eksperter

Er du hjernetumorpatient eller pårørende, kan du spørge HjernetumorForeningens tilknyttede eksperter om sygdommen.

Send dit spørgsmål til vores eksperter