Kan jeg fortsætte mit behandlingsforløb, hvis jeg som udenlandskdansker flytter tilbage til Danmark?

05-02-2024

Spørgsmål:

Hvis man flytter hjem som udlandsdansker, fra et andet EU land, mens under behandling ville være muligt at kunne fortsætte et påbegyndt stråle og kemo forhandlingsforløb i Danmark?

Ifølge borger.dk vil man som dansk statsborger være dækket fuldt af det danske sundhedsvæsen det øjeblik man melder sig ind i folkeregisteret ved hjemkomst. Selv hvis dette er korrekt, er der nogle etablerede procedurer, formularer eller lignende som sikrer en overlevering fra det ene EU lands sundhedssystem til det næste EU lands, i dette tilfælde det danske, sundhedsystem?

Svar: 

Kære spørger 

Som dansk statsborger kan du fortsætte din behandling ved hjemkomst til Danmark. Dog skal du nok være opmærksom på, at det ikke nødvendigvis vil være den samme behandling, du vil blive tilbudt i DK, som den, du har modtaget i udlandet. Der kan være forskelle, omend de nok ikke er store.  

Jeg er ikke bekendt med at udenlandske sygehuse sender journaler eller lign. til det danske sundhedssystem, så jeg vil opfordre dig til at bede om at få en kopi af din journal, eventuelt få centrale dele oversat til engelsk, så du selv kan overlevere.  

Bedste hilsner 
Bente Toth Mouritzen 
Socialrådgiver 

Få hjælp fra vores socialrådgiver

Socialrådgiver Bente Toth Mouritzen er tilknyttet HjernetumorForeningen og svarer på spørgsmål om dine rettigheder som patient eller pårørende. 

Send dit spørgsmål til vores socialrådgiver

Spørg vores hjernetumor-eksperter

Er du hjernetumorpatient eller pårørende, kan du spørge HjernetumorForeningens tilknyttede eksperter om sygdommen.

Send dit spørgsmål til vores eksperter