Jeg er begyndt at få intense bølger af angst, kan det være relateret til tumoren (der er påvist lidt vækst)?

22-02-2021

Spørgsmål: 

Hej,

Jeg har et astrocytom grad 2, som startede i højre frontallap og vokser bagudrettet. Der er lige påvist lidt vækst i tumor.

Jeg er begyndt at få intense angst bølger, typisk om aftenen når jeg er ved at falde i søvn og har tankemylder. Jeg har tænkt, at det kan skyldes stress. Selvom jeg har været deprimeret og stresset i flere perioder i mit liv, har jeg aldrig haft disse angst bølger. Kan det være relateret til tumor?

Svar:

Det er et godt spørgsmål, du kommer med. Det hurtige svar er, at symptomerne (de intense bølger af angst) kan hænge sammen med:

BÅDE
stress-belastning (også selvom ”angst-bølgerne” opleves anderledes end de har gjort tidligere)
OG
hjernetumorvækst.

Hvis det er relateret til tumor, så kan den lidt nørdede forklaring være som følgende:

Du nævner højre frontalregion og vækst bagud derfra. Nu har jeg ikke set din scanning, men såfremt tumor vokser bagud fra frontalregionen og ind mod midten af hjernen mod strukturer såsom Basal-ganglierne eller et område som Insula OG/ELLER involverer de nerveforbindelser/tracts i hjernen, der er relateret til disse strukturer/områder såsom Cingulum eller Frontostriatale tracts, så kan det medføre problemer med regulering af affekter, impulskontrol og fornemmelse af egen krop og sind i verden. Det skal også tilføjes, at det ikke behøver at være tumor, der vokser ind i disse strukturer eller nerveforbindelser, men det kan også være noget hævelse/ødem omkring tumoren, der påvirker strukturerne/nerveforbindelserne og derved giver symptomerne.

Giv lyd, hvis ovenstående skal uddybes.

Mvh
Christina Malling Engelmann, neuropsykolog

Ord du ikke forstår?

Er du stødt på ord, du ikke forstår, kan du måske finde svar i ordlisten

Spørg vores hjernetumor-eksperter

Er du hjernetumorpatient eller pårørende, kan du spørge HjernetumorForeningens tilknyttede eksperter om sygdommen. 

Send dit spørgsmål til vores eksperter

Hjernetumorer er forskellige

Der findes forskellige typer hjernetumorer, og de behandles forskelligt. Symptomerne afhænger af, hvor tumoren sidder.

Få mere at vide om hjernetumorer

 
Tilmelding nyhedsbrev

HjernetumorForeningens nyhedsbrev udsendes 4 - 6 gange om året. Vi skriver om livet med en hjernetumor, beretter om ny forskning og nye behandlingstiltag samt informerer om foreningens kurser, netværksgrupper og øvrige aktiviteter.

Ja tak, tilmeld mig