Facebook
Twitter
LinkedInGiver det mening at sætte min pårørende i gang med at ændre på kosten?
Spørgsmål:
De seneste to måneder er et studie om, at man muligvis via kost kan hjælpe med at dræbe cancercellerne i Glioblastom. Studiet er kun testet på mus indtil videre. Hvad er sandsynligheden for, at det vil virke på mennesker? Og giver det mening at sætte min pårørende igang med den omfattende livsstilsændring det er at ændre på kosten?
Svar:
Til spørgeren
Af links, som jeg har fået tilsendt fra Hjernetumorforeningen i forbindelse med besvarelse af spørgsmålet, kan jeg se, at der er tale om laboratorieforsøg, hvor forskere har undersøgt om en kost med lavt indhold af de essentielle aminosyrer methionin og cystein kan hæmme kræftceller. Det har man fundet, at den kan i de undersøgte cellelinjer og mus.
Der er dog tale om meget tidlige forsøg og der er ingen garanti for, at andre forskergruppe kan genskabe resultaterne. Desuden er det ikke sikkert, at de samme resultater ville fremkomme hvis man udførte eksperimentet på større dyr eller – vigtigst – mennesker med ’ægte’ glioblastom (dvs. en tumor, der opstået af sig selv af hjernens egne celler og ikke – som ved laboratoriedyr – dyrket andetsteds og indsprøjtet i dyret). Så denne forskning kan være interessant for at forstå nogle grundlæggende biologiske mekanismer for glioblastomer, men der er er langt stykke vej før man kan vide, om kostændringer af denne type kan påvirke sygdommens forløb hos patienter.
En anden udfordring, som ses ved alle behandlingsprincipper, der involverer ændret kost, er, at der kan være risiko for under- eller fejlernæring når man fravælger og undgår visse næringsstoffer, der ellers er vigtige for kroppen. Netop methionin, som man har undersøgt i disse artikler, hører blandt kroppens livsvigtige (såkaldt essentielle) aminosyrer, dvs. byggesten til protein, som kroppen ikke selv kan danne og som derfor skal tilføres via kosten for at kroppens selvopretholdelse og ligevægt kan bevares.
Et tredje muligt problem, som jeg kan se ved visse ’anti-kræft diæter’ er, at nogle af de næringsstoffer, som man kan ønske at ’sulte’ kræftcellerne for (som f.eks. glukose- druesukker), udmærket kan dannes i leveren, selvom man ændrer sin kost ved f.eks at undgår at spise sukker eller andre kulhydrater. Niveauet af glukose i blodet (også kaldet blodsukkeret) bliver hos mennesker uden sukkersyge reguleret meget nøje fra minut til minut hele vores liv igennem i et samspil mellem bugspytkirtlen, leveren og muskelvævet. Det er nemlig livsvigtigt at opretholde et vist blodsukkerniveau (typisk over ca. 3,5) til enhver tid, for hjernen kan kun anvende glukose som brændsel. Uden glukose i blodet besvimer man og får hurtigt hjerneskade.
En fjerde overvejelse som man kan gøre i forbindelse med at følge en nøje anti-kræft diæt er, at de for mange patienter kan være forbundet med nedsat livskvalitet fordi kost og mad er en kilde til velbehag og glæde og kan have sammenhæng med socialt samvær. For nogle vil denne ulempe opvejes af tilfredsheden ved at man ’gør alt, hvad man kan’ og tager ejerskab og indflydelse på liv og sygdom.
Samlet set mener jeg ikke, at der er noget videnskabeligt belæg (endnu) for at anbefale nogen særlig diæt til patienter med glioblastom. Men i sidste ende er det et personligt valg, man som patient og familie skal træffe. Uanset hvad, synes jeg, at man har krav på at blive mødt af en fordomsfri og nysgerrig læge på hospitalet, som bør være klar til at rådgive ud fra sin viden og ud fra tilgængelige forskningsresultater.
Med venlig hilsen
Søren Møller, kræftlæge
Ord du ikke forstår?
Er du stødt på ord, du ikke forstår, kan du måske finde svar i ordlisten
Spørg vores hjernetumor-eksperter
Er du hjernetumorpatient eller pårørende, kan du spørge HjernetumorForeningens tilknyttede eksperter om sygdommen.
Hjernetumorer er forskellige
Der findes forskellige typer hjernetumorer, og de behandles forskelligt. Symptomerne afhænger af, hvor tumoren sidder.