Har I anbefalinger til at komme helt tilbage igen?

Neuropsykolog Henriette Hyldal Kaae fra HjernetumorForeningens ekspertpanel har svaret på dette spørgsmål

Spørgsmål

For snart 4 år siden blev jeg opereret for en hjernetumor som sad og trykkede på neocortex. Jeg kom mig ret hurtigt og var tilbage på arbejde efter 3 måneder. Der blev ikke stillet ret meget hjælp, i forbindelse med genoptræning, til rådighed, så jeg måtte klare mig med hvad google kunne foreslå.

I dag, her små 4 år efter, er jeg tilbage på ca 90 + %, men jeg går hele tiden med den fornemmelse af at jeg kan komme tilbage på 100% eller mere med en rette træning.

Kan I anbefale noget litteratur, en coach eller noget specifik træning til mig som jeg kan gribe fat i og komme videre på min rejse? Når jeg læser om neocortex og træning anbefales der motion og mindfulness. Dette har jeg taget op og løber marathon, ultraløb og har kørt en Ironman, jeg vinterbader og mediterer jævnligt.

Jeg håber I kan pege mig i den rigtige retning. På forhånd tak.

Svar

Kære Spørger.

Dejligt at du kom dig hurtigt efter din operation og kunne komme tilbage til hverdagen og arbejde. Du fremstår med en stor viljestyrke og en (person), som er vant til at håndtere mange ting selv.

Det er svært at vide hvad du mener med, at du ikke er helt tilbage på 100 %. Om du mener fysisk, mentalt eller udtrætning. Nogle kan også føle, at det har ændret dem personligt, at være igennem et sådan forløb. At man får andre prioriterer eller et andet livssyn.

Måske du kunne have gavn af et forløb ved en neuropsykolog ift. at afklare hvad det er, som gør du forsat ikke føler dig 100% og hvordan du kan håndtere dette. Man kan finde frem til psykologer på hjemmesiden www.psykologeridanmark.dk, hvor der også står hvilke muligheder der er for tilskud hertil f.eks. gennem forsikring eller lægehenvisning.

Med venlig hilsen
Henriette

For medlemmer

Spørg vores hjernetumor-eksperter

Er du medlem af HjernetumorForeningen, kan du spørge vores tilknyttede eksperter om sygdommen.

Send dit spørgsmål

Få mere at vide om hjernetumorer

Der findes forskellige typer hjernetumorer, og de behandles forskelligt. Symptomerne afhænger af, hvor tumoren sidder.