Har kognitiv træning til patienter med hjernetumor en dokumenteret effekt?

Spørgsmål: 

Jeg er nysgerrig på om, der er evidens for effekt af kognitiv træning til patienter med hjernetumor?

Og i givet fald, er der så retninger eller strategier indenfor kognitiv træning, der indikerer større succes end andet?

Gad i øvrigt også gerne vide, hvorfor en neuropsykologisk undersøgelse ikke er standard i et hjernetumorforløb? Må kunne være hjælpsomt ift. skånehensyn på job, i hverdagsliv mv. fremme forståelsen for skjulte handicaps.

Tak for en fin gruppe.

Svar:

Meget af forskningen indenfor kognitiv træning bygger på andre målgrupper, såsom apopleksi eller traumatisk hjerneskade. Eller bygger på en blandet gruppe af personer med erhvervede hjerneskade, og ikke specifik personer med hjernetumorer. 

Der er forsat debat ift. evidensen inden for effekten af kognitiv træning. Det er vanskeligt at generalisere og sammenligne resultater på tværs af studier, da der er stor variation både ift. metoder, hvilke kognitive funktioner og omfang. Tidligere var det primært i form af papir-blyant-opgaver, men i stigende grad findes IT-baserede løsninger både som apps og hjemmesider. Fordelen med digitale løsninger er at det nemmere kan tilpasses individuelt og gradvis øge sværhedsgrad. 

I forskning er effekt ofte vurderet ved at måle på specifikke kognitive test før og efter en træningsindsats. Men dette påviser at man er blevet bedre til opgaven, og der er ikke er evidens for at denne effekt overføres til funktionsniveauet i dagligdagen. Men det betyder ikke nødvendigvis, at man derfor skal fraråde kognitiv træning. Det kan være meningsfulde aktiviteter, som medvirker til at skabe stimulation. Det kan også give socialt samvær med andre, hvis det foregår i en gruppe. Derudover kan man gøre sig erfaringer, som måske kan bruges i andre situationer. Man kan f.eks. gøre sig erfaringer med opgaver med og uden støj, og derved tage højde for det i andre situationer, når det er muligt. 

Generelt er det godt at holde sig aktiv i sin dagligdag både fysisk, mentalt, og socialt, og husk at alle hverdagsaktiviteter har træningspotentiale. Det kræver f.eks. både opmærksomhed, planlægning og hukommelse at lave mad. 
 
Det vil altid være en individuel vurdering om der er behov for en neuropsykologisk undersøgelse, og i så fald på hvilket tidspunkt under forløbet. En neuropsykologisk undersøgelse kan have forskellige formål, f.eks. planlægning af rehabiliteringsforløb eller støtte erhvervsafklaring, herunder beskrivelse af eventuelle skånebehov. 

Neuropsykologer er en del af anbefalingerne fra sundhedsstyrelsen: 
https://www.sst.dk/da/udgivelser/2020/Anbefalinger-for-tvaersektorielle-forloeb-for-voksne-med-erhvervet-hjerneskade

Man kan læse mere om hvad en neuropsykologisk undersøgelse er: 
https://neuropsykologi.dk/om-neuropsykologi/neuropsykologisk-undersoegelse/
 
Med venlig hilsen
Henriette Hyldal Kaae, neuropsykolog

Ord du ikke forstår?

Er du stødt på ord, du ikke forstår, kan du måske finde svar i ordlisten