Indimellem får jeg en stikkende smerte, der hvor tumoren sad, er der grund til bekymring?

Hjernekirurg Mads Hjortdal Grønhøj fra HjernetumorForeningens ekspertpanel har svaret på dette spørgsmål.

""

Spørgsmål

Jeg fik i sommeren 2020, opereret et stort godartet meningeom væk.

Ind i mellem oplever jeg et jag præcis inde i hovedet, hvor den sad. Jeg oplever at det er taget en smule til de seneste uger. Jeg forestiller mig at det er arvæv?

Jeg har ingen andre symptomer. Men det gør mig lidt usikker. Er der grund til bekymring?

Jeg er blevet re-scannet 3 måneder efter og igen 18 måneder efter operation og alt var fint.

Svar

Kære spørger.

Jeg mener ikke der er grund til bekymring. Det du beskriver hører vi fra tid til anden.

Der kan være flere forklaringer, bla lidt stivhed i huden som følge af arvæv. I den lidt mere tidlige fase efter operationen kan det skyldes opheling af følenerverne i huden. I mere sjældne tilfælde kan det skyldes at titaniums-delene (dem der holder knogle-pladen på plads) kan genere underhuden.

Hvis du er utryg ved det, vil jeg foreslå du i første omgang får din egen læge til kikke efter/undersøge arret.

Mvh Mads

For medlemmer

Spørg vores hjernetumor-eksperter

Er du medlem af HjernetumorForeningen, kan du spørge vores tilknyttede eksperter om sygdommen.

Send dit spørgsmål

Få mere at vide om hjernetumorer

Der findes forskellige typer hjernetumorer, og de behandles forskelligt. Symptomerne afhænger af, hvor tumoren sidder.