Jeg er blevet diagnosticeret med meningeom, skal det fjernes?

13-03-2023

Spørgsmål: 

Jeg er blevet diagnosticeret med flere meningeom, og den største er over højre frontallap og måler ca. 3x3 ca. forfra bagtil, 2,2 cm fra side til side samt 1,4 cm kraniokaudalt, og bagved flere små meningeomer. Dette er et fund i forbindelse med en mr scanning for noget andet. Skal sådan en fjernes? og er dette en kritisk sygdom? Jeg har kun læst dette på sundhed dk. og ikke endnu været i kontakt med en læge som har forstand på hjernen.

Svar:

Kære spørger

Med forbehold for jeg ikke har set din scanning, lyder det på din beskrivelse som om knuderne er mindre og desuden opdaget tilfældigt.

Hvis ikke der er irritation (ødem) af det tilstødende hjernevæv, lyder det bestemt ikke som noget der kræver operation, men at du iht de nationale guidelines vil blive tilbudt et kontrolforløb med scanninger over en årrække.

Meningeomer er ikke at betegne som kritisk sygdom

Mvh Mads

Ord du ikke forstår?

Er du stødt på ord, du ikke forstår, kan du måske finde svar i ordlisten

Spørg vores hjernetumor-eksperter

Er du hjernetumorpatient eller pårørende, kan du spørge HjernetumorForeningens tilknyttede eksperter om sygdommen. 

Send dit spørgsmål til vores eksperter

Hjernetumorer er forskellige

Der findes forskellige typer hjernetumorer, og de behandles forskelligt. Symptomerne afhænger af, hvor tumoren sidder.

Få mere at vide om hjernetumorer