Jeg er opereret for meningeom, kan jeg blive bloddonor igen?

Hjernekirurg Mads Hjortdal Grønhøj fra HjernetumorForeningens ekspertpanel har svaret på dette spørgsmål.

""

Spørgsmål

Jeg fik i 2022 bortopereret et meningeom - og 3 mdr. senere blev jeg erklæret rask og blev overført til sekretær-spor for fremtidig kontrol. Hele forløbet var ukompliceret. Hvis man kan sige det om sådan en omgang.

Nu vil jeg gerne være blod-donor igen - kan jeg det?

Svar

Kære spørger.

Jeg har forespurgt lægerne i Blodbanken på Odense Universitetshospital.

De er oplyst om, at der er tale om et godartet meningeom, som er operativt fjernet.

Ud fra et “livrem og seler” princip, kan de ikke godkende nogen med tidligere tumor i hjernen, uanset tumor-type, behandling eller symptomer.

Så umiddelbart er det ikke muligt for dig, men du kan selvfølgelig spørge hos sin lokale blodbank.

Mvh Mads

For medlemmer

Spørg vores hjernetumor-eksperter

Er du medlem af HjernetumorForeningen, kan du spørge vores tilknyttede eksperter om sygdommen.

Send dit spørgsmål

Få mere at vide om hjernetumorer

Der findes forskellige typer hjernetumorer, og de behandles forskelligt. Symptomerne afhænger af, hvor tumoren sidder.