Udbetaling af forsikringssum ved meningeom?
HjernetumorForeningens socialrådgiver Bente Toth Mouritzen har svaret på dette spørgsmål.
HjernetumorForeningens socialrådgiver Bente Toth Mouritzen har svaret på dette spørgsmål.
Kære Bente
Jeg blev akut opereret i september og fik fjernet en appelsin stor meningeom tumor, frontalt.
Jeg har min pension hos et pensionsselskab - mit spørgsmål er om du har erfaring med der udbetales forsikrings sum?. Jeg fik umiddelbart afslag da de mente det ikke var livstruende (søge kort umiddelbart efter operation med hjælp fra min datter, da jeg er økonomisk ramt).
Jeg vil prøve at søge igen. Hvis du har gode råd, erfaring mm. modtager jeg med kyshånd.
På forhånd tak.
Kære spørger
Erfaringen viser, at pensionsselskaberne giver afslag på udbetaling af forsikring for kritisk sygdom, når der er tale om et meningeom, da det ikke betragtes som en livstruende sygdom.
Jeg har fuld forståelse for, at det kan føles uretfærdigt, og at du gerne vil søge igen, men jeg tror desværre ikke, det ændrer noget.
Bedste hilsner
Bente Toth Mouritzen, socialrådgiver
Socialrådgiver Bente Toth Mouritzen er tilknyttet HjernetumorForeningen og svarer på spørgsmål om dine rettigheder som hjernetumorpatient eller pårørende.
Spørg socialrådgiverenDer findes forskellige typer hjernetumorer, og de behandles forskelligt. Symptomerne afhænger af, hvor tumoren sidder.