Der findes i Tyskland en ny succesfuld behandling uden bivirkninger, hvor man bestråler kræftceller med kulstof-ioner (HIT). Har vi den også i Danmark, og hvordan virker den?

Spørgsmål:

Der findes i Tyskland en ny succesfuld behandling uden bivirkninger, hvor man bestråler kræftceller med kulstof-ioner (HIT). Har vi den også i Danmark, og hvordan virker den?

Svar:

Helt grundlæggende så kan strålebehandling til hjernetumorer leveres som røntgenstråler (gamma-stråling) eller i form af partikler. Røntgenbestråling med energier i mega-elektronvolt størrelsesordenen danner grundlag for al den strålebehandling af hjernetumorer, som vi på nuværende tidspunkt anvender i Danmark og langt de fleste steder i verden.

Fordelen ved røntgenbestråling er, at den er meget velbeskrevet og at en meget stor del af vores viden om virkninger og bivirkninger af strålebehandling i almindelighed stammer fra studier med røntgenbestråling. Man kan have stor tillid til at den stråledosis, som man med hjælp fra computerbaserede systemer beregner sig frem til at pt. skal modtage, svarer til den reele stråledosis hos patienten. Det er med andre ord en robust, velundersøgt og veldokumenteret behandlingsform, som vi har stor erfaring med.

Ved partikelterapi gives strålebehandlingen med ladede partikler (ioner) som f.eks. protoner eller carbon-ioner. Protonbehandlingsanlæg findes i mange lande og senere i 2018 får vi vores eget nationale center, idet Dansk Center for Partikelterapi åbner i Aarhus. Behandling med carbon ioner kan kun udføres på enkelte centre på verdensplan. I Japan behandlede man de første patienter med carbon-ioner ca. i 1994. Fordelene ved partikelterapi er at strålerne bremses når de kommer ind i kroppen og - ideelt set - afsætter en meget stor del af deres energi i tumoren, i stedet for i det raske væv. Røntgenstråler, derimod, kan passere næsten gennem alt og afsætter derved en større del af deres energi i det raske væv. Carbon-ioner afsætter endnu mere energi under opbremsningen, end protoner, og derfor kan de have yderligere teoretiske fordele, men usikkerheden om den eksakte biologiske effekt af stråledosis er endnu større. Der kan samlet set være teoretiske fordele ved partikelbestråling frem for røntgenbestråling. Man regner med at den væsentligste fordel ved partikelbestråling er, at der kan være færre bivirkninger af den type, som opstår på længere sigt. 

Men der findes - på nuværende tidspunkt - ikke kliniske studier (dvs. studier med patienter) som viser, at disse teoretiske fordele også resulterer i forlænget overlevelse for patienterne, bedre sygdomskontrol eller færre bivirkninger. I litteraturen kan man finde mange opgørelser over behandlingsresultater for patienter med forskelligartede hjernetumorer, men fælles for dem er, at der ikke findes nogen kontrolgruppe og at kriterierne for udvælgelse af patienterne ikke altid er klart defineret.

Partikelterapi er med andre ord et spændende udviklingsområde, og når det danske center åbner senere i år, vil man ved hjælp af nationale kliniske studier forsøge at besvare nogle af de mange ubesvarede spørgsmål. 

Læs mere på https://www.auh.dk/afdelinger/dansk-center-for-partikelterapi/

Mvh
Søren Møller, kræftlæge

Ord du ikke forstår?

Er du stødt på ord, du ikke forstår, kan du måske finde svar i ordlisten