Blev opereret for astrocytom for 4 år siden, og mine kontrolscanninger er fine. Hvad er prognosen?

06-07-2018

Spørgsmål:

Kære læge, hvad er prognosen? ALT blev bortopereret i 2013, sad i højre frontallap. Jeg var 14½ år, går nu i 2.g., er 18½ og MR-kontroller er fine, scannes hvert ½ år.

Svar:

Du er blevet opereret for et såkaldt lavgradsgliom af typen diffust astrocytom. De efterfølgende MR-skanninger er uden tegn på gendannelse af tumoren. Dette er desværre ingen garanti for, at den ikke kan komme igen, og derfor anbefaler man i de nyeste retningslinier, at der foretages en MR-skanning hver 6-12 måned. Dette er som udgangspunkt livslangt.

I forhold til prognose er dette umuligt at svare på for lige nøjagtigt dig som enkeltperson. Du har det bedste udgangspunkt, fordi du er ung, og tumoren er fjernet helt ved den første operation. Der er dog en vis risiko for, at tumoren kommer igen og kræver operation inden for en 10-årig periode. Der er dog også eksempler på, at der kan gå mange flere år.

Med venlig hilsen
Bo Halle, neurokirurg

Ord du ikke forstår?

Er du stødt på ord, du ikke forstår, kan du måske finde svar i ordlisten

Spørg vores hjernetumor-eksperter

Er du hjernetumorpatient eller pårørende, kan du spørge HjernetumorForeningens tilknyttede eksperter om sygdommen. 

Send dit spørgsmål til vores eksperter

Hjernetumorer er forskellige

Der findes forskellige typer hjernetumorer, og de behandles forskelligt. Symptomerne afhænger af, hvor tumoren sidder.

Få mere at vide om hjernetumorer