Er glioblastom arvelig?

29-05-2017

Spørgsmål:

Min bror døde desværre for en uge siden af en hjerneblødning, som lægerne formodentlig mente stammede fra kemoen. Han havde typen glioblastom grad 4, kan denne type være arvelig?

Svar:

I langt de fleste tilfælde opstår hjernetumorer (ink. Glioblastom) spontant og er ikke arvelige. Man kender til familier, hvor der er flere, der har hjernetumorer, men man kan – på nuværende tidspunkt – ikke forklare hvorfor de opstår i disse familier.

Et stort internationalt projekt betegnet GLIOGENE søger at samle en stor database på tværs af mange lande så disse familier og deres gener kan studeres nøjere. Men resultaterne herfra foreligger ikke endnu. Familiemedlemmer til en hjernetumorpatient har ikke behov for at lade sig scanne el lign. og der findes heller ikke noget tilbud herom.

Der findes dog undtagelser i form af velbeskrevne men meget sjældne arvelige tilstande, der kan være årsag til hjernetumorer. Eksempler herpå er neurofibromatose type 2 (hvor der opstår talrige knuder i nervevæv i centralnervesystemet) og det såkaldte Li-Fraumeni syndrom (som er en fejl i et af de gener, der modvirker opståelsen af kræft). Tilstanden vil dog ofte være kendt i de afficerede personer og familier og viser sig normalt på andre måder end ved gliom.

Mvh
Søren Møller, kræftlæge

Ord du ikke forstår?

Er du stødt på ord, du ikke forstår, kan du måske finde svar i ordlisten

Spørg vores hjernetumor-eksperter

Er du hjernetumorpatient eller pårørende, kan du spørge HjernetumorForeningens tilknyttede eksperter om sygdommen. 

Send dit spørgsmål til vores eksperter

Hjernetumorer er forskellige

Der findes forskellige typer hjernetumorer, og de behandles forskelligt. Symptomerne afhænger af, hvor tumoren sidder.

Få mere at vide om hjernetumorer