Hvor tit opstår en glioblastom tæt ved hjernestammen? Og hvad er udsigten ift. leveår?

20-11-2019

Svar:

Det er meget sjældent at glioblastomer ses i hjernestammen. Formentlig under 1% af tilfældende.

I et studie fra 2015 (Adult brainstem gliomas af Brett J Theeler) var den såkaldte mediane overlevelse for personer hjernestamme glioblastomer 14,8 mdr. (median overlevelse = den tid der går førend 50% af de personerne med et hjernestamme glioblastom er døde målt fra diagnosetidspunktet). 14,8 mdr. er efter min bedste overbevisning højt sat.

Modsat afhænger overlevelse ikke kun af placering af et glioblastom, men i høj grad også af den genetiske sammensætning af glioblastomet. Dette er man blevet særlig opmærksom på de seneste år.

Med venlig hilsen

Bo Halle, neurokirurg

Ord du ikke forstår?

Er du stødt på ord, du ikke forstår, kan du måske finde svar i ordlisten

Spørg vores hjernetumor-eksperter

Er du hjernetumorpatient eller pårørende, kan du spørge HjernetumorForeningens tilknyttede eksperter om sygdommen. 

Send dit spørgsmål til vores eksperter

Hjernetumorer er forskellige

Der findes forskellige typer hjernetumorer, og de behandles forskelligt. Symptomerne afhænger af, hvor tumoren sidder.

Få mere at vide om hjernetumorer