Hvordan man opdager, at tumoren er gået fra én grad til en anden?

02-08-2017

Spørgsmål:

Findes der nogen statistik på, hvordan man opdager, at tumoren er gået fra én grad til en anden? Sker det ved obligatoriske MR-scanninger, eller fordi man bliver indlagt med anfald?

Svar:

Hverken jeg eller mine kollegaer kender til undersøgelser, som besvarer lige netop det spørgsmål, men ikke desto mindre er det interessant. Vi ser ofte, at både de obligatoriske, planlagte MR scanninger OG de fremskyndede scanninger, som er lavet pga symptomer (eksempelvis epilepsi), kan påvise at en hjernetumor er vokset.

Dette afspejler, at der ikke altid er symptomer forbundet med tumors vækst/transformering (fra en grad til en anden). Det ser vi specielt når sygdommen debuterer og allerede på det tidspunkt kan have en anseelig størrelse - 4-6 centimeter er ikke unormalt. Da vi ikke forestiller os at sygdommen bliver så stor fra den ene dag til den anden, må den jo have vokset sig til den størrelse over længere tid (formentlig over måneder og år), hvor der ikke har været symptomer. Kontrolprogrammet og hyppigheden af scanningerne for de forskellige typer af hjernetumorer er tilrettelagt efter hvor stor sandsynligheden er for at sygdommen vokser på et givent tidspunkt.

Mvh
Søren Møller, kræftlæge

Ord du ikke forstår?

Er du stødt på ord, du ikke forstår, kan du måske finde svar i ordlisten

Spørg vores hjernetumor-eksperter

Er du hjernetumorpatient eller pårørende, kan du spørge HjernetumorForeningens tilknyttede eksperter om sygdommen. 

Send dit spørgsmål til vores eksperter

Hjernetumorer er forskellige

Der findes forskellige typer hjernetumorer, og de behandles forskelligt. Symptomerne afhænger af, hvor tumoren sidder.

Få mere at vide om hjernetumorer