Jeg har et spørgsmål ang. tumor, plexus papillom i venstre baghorn. Den ligger inde i hulrummet og fylder ca. 4x4x4 cm. Kan den trykke på noget, så det giver angst og ptsd symptomer?
Hvis man gennemgår litteraturen, findes der ikke belæg for at et plexus papillom, med den placering du nævner eller en anden placering i øvrigt, giver angst eller PTSD lignende symptomer.
Der kan for nogle mennesker dog godt være en sammenhæng mellem at få en diagnose som en tumor i hjernen og så efterfølgende udvikling af angst eller PTSD lignende symptomer.
Vh
Søren Møller, kræftlæge
Er du stødt på ord, du ikke forstår, kan du måske finde svar i ordlisten
Er du hjernetumorpatient eller pårørende, kan du spørge HjernetumorForeningens tilknyttede eksperter om sygdommen.
Der findes forskellige typer hjernetumorer, og de behandles forskelligt. Symptomerne afhænger af, hvor tumoren sidder.